Om os

Hos Jysk Transportservice A/S løser vi mange forskellige transportopgaver for erhverv og private i Nord-, Midt- og Vestjylland.

Veludførte transportløsninger

Hos Jysk Transportservice A/S løser vi mange forskellige transportopgaver for erhverv og private i Nord-, Midt- og Vestjylland. Vi kan f.eks. udføre dyretransport, containerkørsel, levering af sand, grus og landbrugsplast, kørsel med vejhøvl og snerydning. Vi går til vores opgaver med omtanke og engagement, med begejstring for vores fag og med stor forståelse og respekt for din forretning.

Korte fakta

I dag er vi 36 medarbejdere og 28 lastvogne. Vores hovedsæde ligger i Haverslev – lige vest for frakørsel 33 på motorvej E45.

Vi bruger vores erfaring og viden – hver dag

Vi er overbeviste om, at vi kan udrette mere, når vi arbejder sammen, og det kommer dig til gode, når du køber transportløsninger hos os. Vi kan planlægge transporterne effektivt og med mindst mulig administration. Vores lange erfaring i branchen har givet os en solid viden om dyrevelfærd og transportsikkerhed, og vi bruger den viden til at rådgive dig om transportløsninger, der får dig sikkert i mål med dine opgaver.

Vi sørger også for at give vores erfaring og viden videre til den næste generation af chauffører. Hos Jysk Transportservice A/S har vi tradition for at uddanne chauffører, og det vil vi også i fremtiden have fokus på. Hos os får chaufførerne mulighed for at få de typer opgaver, som passer dem, og vi tilbyder særdeles gode og ordnede forhold for både elever og fastansatte chauffører.

Har du lyst til at vide mere?